• Medie: Nationalbanken vil afskaffe tusindkronesedlen

    Источник: BDK Borsnyt / 28 ноя 2023 11:57:29   America/New_York

    Tusindkronesedlen skal afskaffes. Det erfarer Børsen, der skriver, at Nationalbanken og regeringen forbereder en såkaldt pengeombytning. Det betyder, at man i en periode vil kunne bytte sine tusindkronesedler til andre pengesedler. Gør man ikke det, bliver ens tusindkronesedler ugyldige. Derudover vil regeringen ifølge Børsens oplysninger sænke grænsen for, hvor meget man kan betale i kontanter. Den nuværende grænse ligger på 20.000 kroner. Begge tiltag skal ramme de store kontantbeløb, der bruges af kriminelle. Det er uvist, hvornår udfasningen af sedlen vil finde sted. Nationalbanken vil ikke kommentere historien over for Børsen. Ikke første gang Det er ikke første gang, der har været snak om at afskaffe tusindkronesedlen. I 2017 ville Enhedslisten afskaffe sedlen med det rationale, at sedlen kun var til glæde for kriminelle. To år senere – i 2019 – afskaffede Skjern Bank sedlen for netop at bekæmpe kriminalitet, blandt andet hvidvask. Og i 2020 blev 500-eurosedlen afskaffet i Danmark – også for at bekæmpe hvidvask, terrorfinansiering og økonomisk kriminalitet. I 2021 afviste erhvervsminister Simon Kollerup (S) dog at afskaffe den danske tusindkroneseddel. I stedet blev beløbsgrænsen for, hvor meget man må betale i kontanter, sænket fra 50.000 til de nuværende 20.000 kroner. Her to år senere tyder noget dog på, at vi må vinke farvel til sedlen alligevel. https://www.berlingske.dk/danmark/medie-nationalbanken-vil-afskaffe-tusindkronesedlen
Опубликовать